Sommeren går på hæld, vejret skifter og indendørsaktiviteterne starter op igen.

Håndbold er ingen undtagelse, så vær med når Borup Håndbold starter den nye sæson fra mandag d. 13/8.

Træningstider for de enkelte hold:

Hold

Dag Tid Bemærkning
U3/U5 Trille/Trolle Lørdag kl. 10:45 - 11:30 i Skolehallen
U6/U8 Tirsdag kl. 16:30 - 17:30  
U10 Piger Torsdag kl. 16:30 - 18:00  

U10/U12 Drenge

Tirsdag
Torsdag

kl. 17:30 - 18:30
kl. 18:00 - 19:00

 

U12/U14 Piger

Tirsdag
Torsdag

kl. 18:30 - 20:00
kl. 19:00 - 20:00

Nedlagt pga
manglende
spillere
Håndboldfitness Play Mandag kl. 19:15 - 21:00 i Skolehallen
Håndboldfitness Familie Lørdag kl. 09:00 - 10:30 i Skolehallen
Dame Senior Tirsdag kl. 20:00 - 21:30  
Herre Senior Torsdag kl. 20:00 - 21:30  

Klik dig ind på de enkelte holds sider i menuen til venstre.

Selvom sæsonen så småt går på hæl, og sommerferien melder sig rundt om hjørnet, så kan vi da godt lige klare lidt håndbold inden.

Weekenden har været en travl weekend for Borup Håndbold.

 

Lørdag sendte vi 10 seniorspillere m/k afsted til DGI udendørsstævne på Fælleden i Holbæk.

Vi startede med en fælles håndboldfitness opvarmning, sammen med andre hold og en konsulent fra DHF/DGI.

Herefter blev de 10 Borup spillere delt i 2 hold, og spillede hver 4 Håndboldfitness kampe.

Selvom kampene kun var af 7 min varighed, så var det alligevel hårdt at løbe frem og tilbage på græsset, og den udskiftning der skete ved scoring, blev pludselig attraktiv.

Efter et par timers spil, blev vi introduceret til et nyt spil kaldet Five-a-side, hvor man spiller 5 på banen, og banen er 3/4 lang af en normal bane, det var meget sjovt, men også hårdt.

Så var det pause-hygge tid, og der blev fundet mad og drikke frem, hørt musik, snakket og resten af pladsen blev inspiceret.

Senere på eftermiddagen smeltede vi de 2 hold sammen til et stort hold, og så var det tid til, at spille rigtig håndbold på fuld bane, med tacklinger, harpiks og lidt mere fysisk kontakt.

Det var også nogle hårde kampe, og vi kunne godt mærke, at vores modstandere hovedsageligt bestod af u16 spillere, som var rykket op på seniorholdet.

Godt brugte kunne vi sidst på eftermiddagen bevæge os hjemad, med ønske om en stille aften i sofaen.

 

Søndag var det så ungdommens tur.

Her var det tid til strandhåndbold på Ishøj strand, hvor mange hundrede mennesker havde fundet vej til.

Vejret startede lidt trist med blæst og lidt regndråber, men efterhånden som formiddagen skred frem, så tittede solen frem, og pludselig blev det sjovere, at være på stranden.

Borup stillede i løbet af dagen med U10 piger, U12 piger samt U12 drenge, og alle fik kamp til stregen.

Dermed fik vi rundet sommerens stævner af, og ser frem til opstart af den nye sæson.

God sommer.