Nogle entusiastiske forældre startede i januar en dialog på facebook, hvor de efterlyste mulige deltagere til opstart af et u4/u5 hold.

Med reklame på facebook samt mund-til-mund metoden, lykkedes det at skaffe nok deltagere, så opstart af holdet kunne blive en realitet i april.

Holdet træner lørdag kl. 10.45 - 11.45 i den grønne hal ved Borup skole.

Lige nu er det Britt og Martin, der står for træningen i samspil med forældrene.

Velkommen til vores nye hold i klubben, som altid er klar til at tage imod nye deltagere.

 

Afslutning 2017/2018

Traditionen tro var der indbudt til afslutning for ungdomsafdelingen i Boruphallen. Ca 100 gæster valgte at tage imod invitationen.

Som de forgange år, var der igen i år kagekonkurrence, hvor de medbragte kager ville blive bedømt udfra udseende.

Efter der blev fundet en vinder, så blev der budt værsgo, til at smage på de lækre kager, som forældrene havde medbragt.

Da alle havde fået lidt kage, var det tid til taler fra de enkelte holds trænere.

Slutteligt var det formandens tur til at sige lidt ord, hvor han bl.a takkede de afgående trænere for deres tid i klubben, men også takkede de blivende samt bød de nye trænere velkommen.