Til trods for det gode vejr i weekenden, havde godt 120 personer i alle aldre alligevel fundet ved til Boruphallen, søndag den 7-5-2017. Her afholdt Borup Håndbold for anden gang forårsbanko med 12 ordinære spil, ekstraspil, amerikansk lotteri mm.

Præmierne til det amerikanske lotteri var også denne gang et storslået syn. Over 40 firmaer, fortrinsvis lokale fra Borup og omegn, havde støttet arrangementet med flotte præmier. Borup Håndbold er meget taknemmelig for den store støtte – tak for det.

Der blev som altid lagt brikker under stor koncentration, efterfulgt af suk, udbrud, og glædesudbrud når vindernummeret blev råbt op. Og samtidig var der også plads til lidt lyde og leg fra de yngste deltagere. En god dag.

Og for de inkarnerede bankospillere og andre interesserede  - så er vi allerede nu i gang med at planlægge årets julebanko som kommer til at finde sted den 26. november 2017. Borup håndbold ønsker alle en god sommer.

 

Borup Håndbold

 

Børge Zinck-Madsen

Torsdag d. 16. marts kl. 19.00 i Klubhuset

 Der skal vælges ny formand samt næstformand.

Det er 2 vigtige poster i klubben, og vi håber, at der sidder et medlem, en forælder til et medlem, eller en helt 3., som  kunne have interesse i at melde sig til en af posterne.

Vi har på nuværende tidspunkt desværre ikke nogle emner.

 

 1. Valg af dirigent og 2 stemmetællere

2. Bestyrelsens beretning v/formanden

3. Aflæggelse af revideret årsregnskab v/kassereren

4. Fremlæggelse af budget v/kassereren

5. Behandling af indkomne forslag

6. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen

- Formand

- Næstformand

- Menige medlemmer 

- Suppleanter

7. Eventuelt

Ny kasserer

Torsdag d. 19/1 blev der ved ekstraordinær generalforsamling, valgt en ny kasserer til klubben.

Trine Schou er den nye kasserer, der afløser Jette, som havde ønsket at slippe tøjlerne.

Trine er kendt i klubben, og har på nuværende tidspunkt sin ene søn til at spille på U12 drenge.

Velkommen i bestyrelsen til Trine.

Ny formand og næstformand ønskes

Næste store opgave bliver, når vi d. 16/3 kl. 19.00 afholder ordinær generalforsamling.

Her skal vi have valgt en ny formand, da Børge har ønsket at give plads til nye kræfter.

Derudover skal vi også have valgt en næstformand, da Henrik også har ønsket at give plads til nye kræfter.

Det er 2 vigtige poster i klubben, og vi håber, at der sidder et medlem, eller måske forælder til et medlem, eller en helt 3., som kunne have interesse i, at melde sig til en af posterne.

Skulle man nu sidde og tænke ”hmm, måske kunne jeg, men hvad skal jeg mon lave?”, så er man velkommen til, at kontakte et bestyrelsesmedlem, som kan fortælle omkring opgaven.

Så er Borup Håndbold tilbage med en gang forårsbanko, og denne gang er der bestilt ekstra borde, så vi ikke burde løbe tør :-)
Dørene åbnes præcis kl. 13, og det vil ikke være muligt at reservere pladser inden.