Sommeren går på hæld, vejret skifter og indendørsaktiviteterne starter op igen.

Håndbold er ingen undtagelse, så vær med når Borup Håndbold starter den nye sæson fra mandag d. 13/8.

Træningstider for de enkelte hold:

Hold

Dag Tid Bemærkning
U3/U5 Trille/Trolle Lørdag kl. 10:45 - 11:30 i Skolehallen
U6/U8 Tirsdag kl. 16:30 - 17:30  
U10 Piger Torsdag kl. 16:30 - 18:00  

U10/U12 Drenge

Tirsdag
Torsdag

kl. 17:30 - 18:30
kl. 18:00 - 19:00

 

U12/U14 Piger

Tirsdag
Torsdag

kl. 18:30 - 20:00
kl. 19:00 - 20:00

Nedlagt pga
manglende
spillere
Håndboldfitness Play Mandag kl. 19:15 - 21:00 i Skolehallen
Håndboldfitness Familie Lørdag kl. 09:00 - 10:30 i Skolehallen
Dame Senior Tirsdag kl. 20:00 - 21:30  
Herre Senior Torsdag kl. 20:00 - 21:30  

Klik dig ind på de enkelte holds sider i menuen til venstre.

Selvom sæsonen så småt går på hæl, og sommerferien melder sig rundt om hjørnet, så kan vi da godt lige klare lidt håndbold inden.

Weekenden har været en travl weekend for Borup Håndbold.

 

Lørdag sendte vi 10 seniorspillere m/k afsted til DGI udendørsstævne på Fælleden i Holbæk.

Vi startede med en fælles håndboldfitness opvarmning, sammen med andre hold og en konsulent fra DHF/DGI.

Herefter blev de 10 Borup spillere delt i 2 hold, og spillede hver 4 Håndboldfitness kampe.

Selvom kampene kun var af 7 min varighed, så var det alligevel hårdt at løbe frem og tilbage på græsset, og den udskiftning der skete ved scoring, blev pludselig attraktiv.

Efter et par timers spil, blev vi introduceret til et nyt spil kaldet Five-a-side, hvor man spiller 5 på banen, og banen er 3/4 lang af en normal bane, det var meget sjovt, men også hårdt.

Så var det pause-hygge tid, og der blev fundet mad og drikke frem, hørt musik, snakket og resten af pladsen blev inspiceret.

Senere på eftermiddagen smeltede vi de 2 hold sammen til et stort hold, og så var det tid til, at spille rigtig håndbold på fuld bane, med tacklinger, harpiks og lidt mere fysisk kontakt.

Det var også nogle hårde kampe, og vi kunne godt mærke, at vores modstandere hovedsageligt bestod af u16 spillere, som var rykket op på seniorholdet.

Godt brugte kunne vi sidst på eftermiddagen bevæge os hjemad, med ønske om en stille aften i sofaen.

 

Søndag var det så ungdommens tur.

Her var det tid til strandhåndbold på Ishøj strand, hvor mange hundrede mennesker havde fundet vej til.

Vejret startede lidt trist med blæst og lidt regndråber, men efterhånden som formiddagen skred frem, så tittede solen frem, og pludselig blev det sjovere, at være på stranden.

Borup stillede i løbet af dagen med U10 piger, U12 piger samt U12 drenge, og alle fik kamp til stregen.

Dermed fik vi rundet sommerens stævner af, og ser frem til opstart af den nye sæson.

God sommer.

 

Afslutning 2017/2018

Traditionen tro var der indbudt til afslutning for ungdomsafdelingen i Boruphallen. Ca 100 gæster valgte at tage imod invitationen.

Som de forgange år, var der igen i år kagekonkurrence, hvor de medbragte kager ville blive bedømt udfra udseende.

Efter der blev fundet en vinder, så blev der budt værsgo, til at smage på de lækre kager, som forældrene havde medbragt.

Da alle havde fået lidt kage, var det tid til taler fra de enkelte holds trænere.

Slutteligt var det formandens tur til at sige lidt ord, hvor han bl.a takkede de afgående trænere for deres tid i klubben, men også takkede de blivende samt bød de nye trænere velkommen.

Nogle entusiastiske forældre startede i januar en dialog på facebook, hvor de efterlyste mulige deltagere til opstart af et u4/u5 hold.

Med reklame på facebook samt mund-til-mund metoden, lykkedes det at skaffe nok deltagere, så opstart af holdet kunne blive en realitet i april.

Holdet træner lørdag kl. 10.45 - 11.45 i den grønne hal ved Borup skole.

Lige nu er det Britt og Martin, der står for træningen i samspil med forældrene.

Velkommen til vores nye hold i klubben, som altid er klar til at tage imod nye deltagere.

 

Som håndboldspiller kan man godt føle et tættere form for sammenhold, når man søndag efter søndag tropper op på banen i ens spillerdragt.

Her har vores Håndboldfitnesshold desværre det lille minus, at de ikke stiller op til turnering, og dermed har de heller ingen spillerdragt.

For lidt over 3 mdr. siden søgte klubben Carlsberg Sportsfond om et sponsorat, netop til indkøb af ens træningstshirts.

Carlsberg valgte at tildele os sponsoratet, hvilket vi jo selvfølgelig er glade for, så nu kunne trøjerne bestilles.

Det at vi på håndboldfitness også har ens trøjer, giver automatisk også en form for sammenhold, selvom det kan være svært at dele hold, nu hvor alle er i sort smile

Der skal lyde en stor tak til Carlsberg Sportsfond.