Borup U-10 drenge tog 1. pladsen

 

IMG_4450

Efter en super sæson af Borups U-10 drenge var det velfortjent at de kunne hæve armene og lade jublen slippe løs. Dette skete søndag d. 25-03 efter en ekstrem nervepirrende kamp i Næstveds egen hule.

Inden denne sidste kamp var Borup kun foran med et enkelt point ned til Næstved på andenpladsen. Borup kunne altså nøjes med et enkelt point for at slutte på førstepladsen.

Sidst de to hold mødtes spillede de uafgjort og der var derfor lagt i kakkelovnen til et brag af en kamp, og det var lige netop det spillere og tilskuere fik.

De første 10 minutter var meget lige og begge hold spillede rigtig flot håndbold. Herefter havde Næstved en god periode. Her pressede de Borup i et højt tempo hvilket skabte en del panik og drengene havde svært ved at få spillet til at hænge sammen. Ved pausen viste tavlen 9-6 til Næstved.

I anden halvleg viste Borup høj moral og kæmpede sig langsomt ind i kampen igen. Midtvejs i anden halvleg havde de hårdt kæmpende drenge fra Borup genvundet føringen og de sidste 10 minutter var bestemt ikke for de sarte sjæle.

Der blev kæmpet vildt fra begge holds side. Dog med et minimalt overtag til Borup som konstant blev presset til det yderste af fingerspidserne af modstanderen.

Med 20 sekunder tilbage af kampen og en etmåls føring til Borup skulle drengene bare holde på bolden tiden ud. Desværre valgte de at smide bolden over i modstanderens hænder som efterfølgende fik tilkæmpet sig et straffe i den anden ende. Dette scorede Næstved på og slutresultatet endte 15-15.

Et resultat som jo lige akkurat var nok til at vinde rækken hvilket tydeligt kunne ses på drengenes jubelscener og glade ansigter.

 

Tillykke til alle drengene og tak for en super sæson. Vi ser frem til den næste måned med et hårdt program hvor vi skal deltage i Haribo cup, Sjællandsmesterskaberne samt det uofficielle DM for U10-drenge i Greve.

 

Tak til Mikkel Højlund, Mikkel Løvkvist, Marcus Wisborg, Mads Jørgensen, Patrick Schou, Frederik Øster, Anders Thusholt, Alexander Hellum og Emil Hesselberg.

 

Hilsen det stolte trænerteam.