Igen i år var Borup Håndbold repræsenteret til strandhåndbold.

Denne gang var det på Amager Strand, og som noget nyt, havde vi i år også et dame senior hold med.

Damerne stillede op med 7 friske piger, og selvom de kæmpede ihærdigt imod gode hold som HUK og Amager, og sågar endte i shoot out, så var det desværre ikke nok til en podieplads.

Herrerne havde 2 hold med, og på trods af et par sene afbud, så stillede de op med 2 stk 6 mands hold.

Hold 1 mødte nogle friske dygtige hold som AB, Hvidovre, Himmelev og Tårnby og endte alligevel med, at hive 2 sejre i land, for dermed at få en 4. plads.

Hold 2 mødte ligeledes nogle dygtige hold som Hvidovre, CBS, Tårnby og AB, og her var de fleste meget engagerede og opsatte på sejr, så det var svære kampe, som desværre endte med 0 sejre til Borup.

En ting var alle enige om:

Det var en super hyggelig dag med kampe, hygge, grillede pølser, væske og masser af sjov, og det var helt sikkert, at Borup vandt 3. halvleg hver gang.

Det bliver helt klart gentaget næste sommer.