Borup Håndbold stiller et nyt tilbud til rådighed for børnene.

I 5 år har vi haft tilbuddet for familien, og de sidste par år har vi fået en voksen Playdel med, men der har manglet noget.

Håndboldfitness for børn og kun børn!

Nu er tilbuddet her så :-)

Mandag kl. 17.00 - 18.00 i Borup Skole Grønne hal

Hvad er håndboldfitness så for en størrelse?

 
 
Vi starter med at få pulsen op med en kombination af løb og leg (stikbold, fange, høvdingebold, kortleg)
Så går vi over til at styrke musklerne ved brug af forskellige øvelser. (stående, liggende, alene, sammen, med bold, uden bold)
Til sidst slutter vi af med en blid form for håndbold, hvor vi bruger en blød bold, hvor man ikke kan drible, ikke må røre hinanden, og hvor alle kan være med.
 
 
Hvem kan så deltage?
Håndboldfitness kræver ingen forudgående kendskab til håndbold og intet specielt konditionsniveau.
Det kræver blot lysten til at motionere, lege med en bold samt have det sjovt i en time.
Deltagerne kan være børn, som aldrig har rørt en bold, som ikke har lyst til turneringskampe, som gerne vil i lidt bedre form, eller som bare vil ud og have det sjovt, sammen med andre børn.
Aldersmæssigt er det for børn fra 8 år og opefter, og om man er 8 - 10 - 12 eller for den sags skyld 15 gør intet i denne træningsform.
 
Kom og prøv det, man kan prøve 3 gange, inden der bliver opkrævet kontingent.
Kontingent for en sæson er 500 kr. og spiller man allerede på et andet hold i klubben, så er deltagelsen her gratis.
 
Håber at se en masse glade børn.
 
Dannie og Karen

Borup Håndbold er desværre som så mange andre håndboldklubber, ramt af en meget negativ udvikling, da medlemstallet falder, og bl.a betyder at vi desværre har lukket nogle ungdomshold.

Bestyrelsen vil rigtig gerne holde liv i klubben, men kan ikke gøre det selv, så her kommer lige lidt om, hvad vi arbejder med i øjeblikket, og hvor vi godt kan bruge hjælp.
Det kan godt være, at du ikke kan hjælpe på selve dagen, men så kan du måske hjælpe med, at sprede ordet omkring de planlagte aktiviteter.
Hvis vi fortsat ønsker, at der skal være en aktiv ungdomsafdeling i Borup Håndbold, så bliver vi også nød til, at gøre en fælles indsats.

Håndboldkaravane
Her vil vi gerne invitere 3. og 4. klasse til nogle timer med håndbold i skoletiden. Vi er i dialog med skolerne, og har indtil videre fået positiv response fra Borup Skole.
Når skolen har en dato på plads, så melder vi datoen ud straks derefter.
Her vil vi skulle bruge hjælp til, at bemande de stationer vi laver med aktiviteter i løbet af dagen. Det er i normal skoletid, hvilket betyder at de fleste skal tage fri fra arbejde.

Håndboldens Dag - Læs mere om dagen HER
Lørdag d. 5/1-19 afholdes der landsdækkende håndboldens dag, hvor klubber inviterer alle, til at komme og prøve lidt forskellige håndboldaktiviteter i hallen.
Her vil vi skulle bruge hjælp til, at bemande de stationer vi laver med aktiviteter i løbet af arrangementet.
Vi skal også bruge nogle, som kan uddele flyers i byen op til (ved supermarked) og reklamere for dagen.

Bankospil / Loppemarked

Derudover afholder vi bankospil i november, og ydermere arbejder vi på at afholde loppemarked igen d. 17. marts 2019, og til begge dele kan vi også bruge hjælp.